Fokusområder

Rm Fintech
specialiseret i spåntagende bearbejdning af præcisionskomponenter.
RM Fintech har specialiseret sig i spåntagende bearbejdning af præcisionskomponenter, små og store serier, prototyper, 0-serie og anden finmekanisk produktion til inden-og udenlandske industri-virksomheder. RM Fintech har gennem 35 kvalificerede og dygtige medarbejdere opbygget et stort knowhow i fremstilling af højpræcisionskomponenter.
Til programmering og konstruktion anvender vi Mastercam CAD/CAM, og er i stand til at modtage elektroniske tegninger i forskellige formater.
konkurrencedygtig produktion
Maskinparken er omfattende med højtudviklede CNC-dreje/fræsecentre, CNC-langdrejere, bearbejdningscentre og stort FMS-anlæg med 3 fræsecentre. RM Fintech er således specielt gearet til spåntagende bearbejdning af præcisionskomponenter i den højeste kvalitet. En høj automationsgrad sikrer en konkurrencedygtig produktion både i små og store serier.
Derudover har vi speciale i bearbejdning af teknisk plast, aluminium, rustfri, messing, stål og støbegods. Kan udføre 3D-målinger ved store serier og vil altid efter ønske kunne levere målerapport.
Vi tilbyder ligeledes at levere færdige emner med overfladebehandling som: delta, fornikling, eloxering, div. maling og hærdning.
Vi foretager gerne mindre montageopgaver for vores kunder.
